Indrømmet – i Commocean har vi en svaghed for hunde, og 80 % af medarbejderne har da også en eller flere af dem – de sidste 20 % har haft. Så derfor er det ikke underligt, at vi både har en dyrlæge, en verdensmester i jagthunde og hundefoder blandt kunderne. Her skal det handle om sidstnævnte, nemlig Uniq Nordic Gold, der er kræs for kendere. Hundefoderet, der både er dansk udviklet og produceret, sælges og markedsføres i dag i en række europæiske lande. Kun de bedste nordiske råvarer og urter bliver benyttet i kvalitetsfoderet, og netop det nordiske udtryk og køkken går igen i såvel produktnavne som i identitet, web og emballagedesign.
Vores kunde var lidt urolig for, om det ville virke koldt og sterilt, da vi første gang fortalte om vores idé til Uniq Nordic Golds billedserie: Hvid baggrund og hvid beklædning. Men al nervøsitet forsvandt, da idéen om nordisk lys og renhed smeltet sammen med kærlighed og venskabet mellem menneske og hund blev realiseret. Her er det Donna og Frederik.
Uniq Nordic Gold emballagedesign. Alle produktnavne i Uniq Nordic Gold-serien er hentet i den nordiske mytologi og leger med samspillet mellem as og egenskab. F.eks. hedder foderet til ældre hunde Mimer, og Freja er til drægtige hunde og hvalpe.